Det er vort håb, at du og din schæferhund, vil få glæde af nogle af de mange tilbud vi kan give jer. Vi vil derfor forsøge at give dig et lille indblik i det arbejde, der foregår i vores Kreds.
Schæferhundeklubben for Danmark er opdelt i ca. 67 kredse fordelt over hele landet, og er en specialklub under Dansk Kennel Klub.
Schæferhundeklubben for Danmark har det overordnede formål at arbejde for en stadig forbedring af schæferhunden samt at udbrede kendskabet til schæferhunden som familie- og brugshund.
En familiehund, der tilbyder rengøring! | – og aktivitet på pladsen. |
Udover dette overordnede formål ønsker Kreds 55 – Furesø at være et sted hvor der gives et højt kvalificeret tilbud om træning for alle typer hundeførere. Træningen tager udgangspunkt i indlæringsmetoder og moderne træningsprincipper, der bygger på schæferhundens naturlige drifter.
Det er vores erfaring, at en veltrænet hund også er en velfungerende hund.
Kredsen ledes af en bestyrelse, som består af 5 medlemmer, valgt på den ordinære generalforsamling som afholdes en gang om året.
Desuden findes et kredsudvalg, der er ansvarlig for både avls- og brugshundearbejdet i kredsen.
Den 13/2 1982 havde Kreds 55 Birkerød stiftende generalforsamling med ca. 80 medlemmer, og blev senere Kreds 55 Furesø.