Kontingent og træningsgebyr

Medlemsskab af Kreds 55, Furesø
Kreds 55 er en del af Schæferhundeklubben for Danmark, og kontingent for medlemsskabet betales hertil.
Efterfølgende overføres en del heraf til Kreds 55.
Se Hovedklubbens hjemmeside for gældende priser.

Træning:
For at benytte kredsens tilbud er det et krav, at hunden er vaccineret og dækket af udvidet ansvarsforsikring.
Ligeledes er medlemskab af Schæferhundeklubben for Danmark et krav, hvis man ønsker at deltage i forsvarsarbejde og prøveholdstræning, med undtagelse af hvalpe under 12 måneder.
Hundeførere under 15 år skal være ledsaget af en person over 18 år, der skal opholde sig på kredsens område under træningen.
Deltagere på prøvehold skal være medlemmer af Schæferhundeklubben for Danmark.

Træningsgebyr (vejledende):

  • træning på kredsens hold koster kr. 500 pr. sæson – halv pris for pensionister og ungdom.
  • træning på ekstra hold koster halv pris.
  • der gælder særlige regler for færdsels- og agilityhold.
  • træning af mere end 1 hund koster halv pris for efterfølgende hund(e).
  • træning på hold med træner udefra tillægges et gebyr.

Rabatter kan ikke kombineres.

Hvis der ikke deltages på noget hold, men Kredsens bane og andre faciliteter benyttes (“pladskort”), er gebyret kr. 400 pr. sæson.

Der tilbydes ringtræning når det er muligt.

Der opkræves ekstra gebyr på 100 kr. for hundeførere, som ikke er medlem af Schæferhundeklubben for Danmark eller er medlem af andre kredse.

Prøver:

Betaling af prøvegebyr skal være modtaget på Kredsens konto senest 9 dage før prøvens afholdelse.
Se Hovedklubbens hjemmeside for gældende prøvegebyrer (gældende bestemmelser).

Medlemsskab af Schæferhundeklubben for Danmark

• Både ejer og fører SKAL være medlem ved aflæggelse af alle andre prøver end begynder B prøven(undtaget er føreren ved UHP – her skal kun ejeren være medlem).

• For udenlandske deltagere kræves medlemskab i hjemlandet.

• Ved avlskåringer kræves medlemskab af ejeren – undtaget udenlandske hunde. Her kræves medlemskab i hjemlandet.

• Ved skue kræves medlemskab af ejeren.

• Ved HAS kræves medlemskab af ejeren. Udenlandske deltagere til HAS skal være medlem i eget land.

• For at træne gruppe C arbejde på kredsenes træningspladser kræves medlemskab af schæferhundeklubben af såvel ejer som hundefører.

• For at deltage i klubbens kurser.